Fjellerup Kro blev bygget i perioden 1890-1900. De første
år blev den drevet som et afholdshotel. Kroen har gennem tiden skiftet ejer
mange
gange. Olga og Eliot Bech er det par, som har ejet kroen længst tid. De købte
kroen i 1939, og de har foretaget de fleste ændringer. De sørgede for, at kroen
fik
spiritusbevilling, og samtidig fik kroen nyt navn - nemlig Fjellerup Kro.
I deres tid blev der opført en tilbygning ved den østlige side. Den blev en
overgang
anvendt af Djurslands Bank. Længst mod nord indrettede familien en stue
til privat brug. Men efter kort tid blev den brugt som et hyggeligt
restaurationslokale
for kroens gæster. Under 2. verdenskrig blev kroen beslaglagt af tyskerne, og
familien Bech lejede nogle
værelser i præstegården.
I 1970 solgte Bech kroen til Ruth og Knud Kristensen fra Hinnerup. Herefter
overtog Sara og Ove Ørting
kroen. I 1975 forpagtede de kroen til Bodil og Gunnar Jeppesen, som købte kroen
i 1985 og drev den frem til
1988. Herefter har kroen haft mange skiftende ejere senest Peder Andersen, som
boede i Sverige. Han købte
kroen til sine 2 døtre, som ønskede at drive kroen. Men kroen kom til at ligge
ubenyttet hen, den blev et mål
for flere ubudne gæster, og efterhånden trængte den til en renovering. I april
2004 købte Frants Bro og Bodil
Sørensen kroen. De er gået i gang med at ombygge den til keramikværksted og
galleri. I tilbygningen, som
ikke længere er sammenbygget med kroen, er det planen at indrette
ferielejligheder.
Det er endnu ikke lykkedes at finde ud af, hvorfor der står 1909 på bygningen.
Dette er uddrag fra Fjellerup guiden 2008.